Olof Viktors

Adresse: Österlenvägen 86, 270 21 Glemmingebro Vis kort

Adresse: Österlenvägen 86, 270 21 Glemmingebro

Godt brød kræver tid. Og tiden har gjort Ofof Victors til en prisvindende café.

Det hele starter med surdej. Og så kan vi jo godt være mange år tilbage i tiden. Det var der, historien om det gode brød startede. Ved at bruge surdej og en langsom gæringsproces får du et bedre brød med mere smag. Kombiner lang hævetid med høje temperaturer i en brændefyret stenovn, og du har forudsætningerne for at lave et enestående brød. Det er præcis opskriften hos Olof Viktors.

Læg dertil en berømmet hjemmelavet cheesecake, gode sandwich og lun æbletærte med vaniljesauce. Top op med hjemmelavet is, der henter sin smag i naturens egne smagsstoffer, marmelade af egen produktion, omhyggelig udvalgt chokolade og caféens egen nymalede kaffeblanding – så har du den opskrift, som sidste år gav Olof Viktors i Glemminge udmærkelsen: Årets konditori i Sverige. Forrige år blev Olof Viktors kåret til ’Årets bedste café’.

Du skal altså ikke til Stockholm. Du skal ikke til Gøteborg. Du skal til Glemminge i Skåne, hvis du vil opleve præcis, hvor god en café skal være for at blive udnævnt som den bedste i verdens Fika-paradis.

Om sommeren har Olof Viktors udendørs-servering.

Show more

Om denne aktivitet